Grundet ferie kan der forekomme lidt længere leveringstid. Alle pakker sendes senest d. 15/10.



CIHA - Alle mine følelser - indeni og udenpå

CIHA - Alle mine følelser - indeni og udenpå

394,99 DKK

stk.


Alle mine følelser - indeni og udenpå

Dette spil hjælper børn med at forstå og sætte ord på deres følelser på en sjov og tryg måde.

Tag på en rejse gennem kroppen, og snak om, hvor forskellige følelser kan mærkes. Sammen samler I følebobler og løser små opgaver, der både vækker grin og giver stof til eftertanke.

Spillet inviterer hele familien til at øve sig i at tale om følelser - både de dejlige og de udfordrende. På den måde styrkes barnets følelsesmæssige udvikling, samtidig med at der skabes en kultur i hjemmet, hvor det føles naturligt at sætte ord på, hvordan man har det.

Perfekt til 2-6 spillere fra 3 år og opefter.

Følelsesmæssig udvikling kommer ikke af sig selv

Et barns følelsesliv vokser ikke automatisk - det kræver træning og stimulering, præcis som når de lærer at tale eller udvikle motoriske færdigheder. Når børn får mulighed for at sætte ord på og øve sig i at udtrykke deres følelser, giver det dem et stærkere selvværd og en bedre evne til at skabe et trygt, sundt og balanceret følelsesliv.

Alle følelser er vigtige – og alle følelser skal have lov til at være der

Selvom følelser er en naturlig del af livet, kan det for mange - både børn og voksne - være udfordrende at tale om dem. Nogle oplever det endda som ubehageligt.

Fra vi står op om morgenen, til vi lægger os til at sove, er hverdagen fyldt med følelser. Mange af dem passerer ubemærket, mens de stærkere følelser - både de rare og de svære - bliver hængende længere. Det er ofte let at dele glæde, sjove oplevelser eller gode stunder, men når det gælder sorg, vrede eller frustration, kan det være langt mere udfordrende. En del af forklaringen kan ligge i de erfaringer og vaner, vi selv har fået med fra barndommen.


Som forældre har vi et naturligt ønske om at beskytte vores børn. Det kan betyde, at vi nogle gange prøver at skåne dem for svære eller ubehagelige oplevelser. Men hvis børn aldrig får lov til at møde de negative følelser, kan det føre til, at de får et uhensigtsmæssigt forhold til dem senere i livet.
De svære følelser er dog lige så naturlige og uundgåelige som de gode – og de er en vigtig del af et sundt følelsesliv. Når børn får lov til at mærke, udtrykke og blive mødt i alle deres følelser, lærer de både at genkende og håndtere dem. Samtidig oplever de en stærkere følelse af at blive set og forstået.

Følelser skal have lov til at flyde

Det er vigtigt, at børn lærer, at alle følelser må være der. Når følelser bliver accepteret, er de ofte lettere at give slip på igen. Man kan sammenligne det med en å: Vandet flyder stille og roligt forbi og bliver hele tiden erstattet af nyt. Hvis man i stedet forsøger at bygge en dæmning for at holde vandet tilbage, kræver det meget energi - og før eller siden vil vandet bryde igennem med stor kraft. Sådan er det også med følelser: Hvis de undertrykkes for længe, kan de komme frem på en mere voldsom og svær måde, end hvis de havde fået plads fra begyndelsen.

Med dette spil om følelser får børn og voksne et trygt redskab til at åbne op for samtalerne. Vi håber derfor, at spillet ikke kun giver jer hyggelige stunder, men også hjælper jer med at lade følelserne flyde mere frit i hverdagen.

Oplysninger om Producenten

Navn: CIHA ApS

Adresse: Engelsholmvej 33 E, 8940 Randers SV

E-mail: hej@ciha.dk

Website: ciha.dk

Europæisk Producent: Ja